Anonymiseret, men virkelig case​

​Klagemål fra ansatte eller personer i et indeklima begynder oftest med helbredsmæssige gener. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i klagernes symptomer. Hertil kræves lægefaglig ekspertise.

En ansat henvendte sig til sin chef og fortalte, at hun gennem adskillige måneder havde haft udslæt i ansigtet.

En hudspecialist havde foretaget undersøgelser og konkluderede, at der var tale om husstøvmideallergi. Hudspecialisten anførte overfor patienten, at husstøvmider kan trives både i sengemiljøet, og ikke mindst i tekstiler, herunder gulvtæpper.

Den ansatte fremførte, at symptomerne syntes at være til stede, når hun var på arbejde. Således var der ikke symptomer i en 3-ugers ferieperiode. Straks efter hjemkomst fra ferien begyndte symptomerne igen. Den ansatte mistænkte, på denne baggrund, gulvtæppet i arbejdslokalet (storrumskontor) for at være kontamineret med husstøvmider, i en sådan grad, at hendes symptomer måtte stamme fra denne kilde.

SBMI blev tilkaldt af chefen. Den ansatte blev interviewet af læge Henning Mørck. Symptomer, forhold, såvel i hjemmet og på arbejdspladsen blev gennemgået i detaljer ved denne samtale.

Faglige facts

Forekomst af husstøvmider i tekstile gulvbelægninger på arbejdspladser ses yderst sjældent.


Det naturlige revir for husstøvmider er i sengen samt i støv under sengen eller tæpper i soverum. Der er sæsonvariation med forværring efterår og vinterperiode. En reduktion af mide og mideekskrementudsættelse har gunstig effekt på medicinforbrug og symptomer hos husstøvmideallergikere.

Mennesker, der er overfølsomme for husstøvmider, reagerer mest på husstøvmidernes ekskrementer. Disse elementer har en stor aerodynamisk diameter på 10 mikrometer eller mere. Dette er årsagen til, at husstøvmideallergener kun sjældent er luftbårne i høj koncentration.

Den ansatte må derfor teoretisk anses for ikke at være relevant eksponeret på sin arbejdsplads, men derimod i egen seng (hovedpude).

​Reaktionen kan være forsinket således at symptomer på arbejde let kan skyldes udsættelse i hjemmet. Direkte adspurgt kom det frem, at hun i sin 3-ugers sommerferie, hvor hun var symptomfri, havde været på rejse i udlandet.​

Konklusion og rådgivning

Der kan, dersom man ønsker bevis herfor, foretages analyser fra tæppestøv med henblik på de tre typer husstøvmider, som findes. Dersom parterne kan modtage argumentationen, er disse prøver unødvendige.


SBMI´s rådgivning til firmaet var at lade det kun 1½ år gamle tæppe blive liggende, idet fjernelse af tæppet ikke kunne antages at bedre den ansattes symptomer.

SBMI´s rådgivning til den ansatte rettede sig mod hendes sengemiljø.

Følgende faktorer mindsker allergenudsættelsen:

  • Ikke rede seng om morgenen, men lade dynen være slået over sengegavlen eller lignende således at sengefugt kan fordampe.
  • Der må tilstræbes en lav relativ luftfugtighed, under 40-45% i soverummet, om vinteren. Dette opnås ved at undgå tøjtørring i hjemmet samt lufte grundigt ud mindst 2 gange dagligt. Der skal benyttes køkkenemhætte og mekanisk udluftning i baderum. Spalteventiler i vinduer bør være åbne.
  • Støvsugning 1 gang ugentlig med påmonteret HEPA mikrofilter fjerner allergenerne effektivt.
  • Dyne, puder og rullemadras vaskes hvert kvartal ved 55 - 60 grader Celcius. Herudover tilrådes vask af sengetøj ved 55 - 60 grader Celcius hver uge.
  • Tæpper i soverum er uønskede.
  • Sluttelig blev tilrådet udskiftning af madras samt anskaffelse af allergentæt madrasbetræk.

Sagen blev afsluttet i overensstemmelse med ovenstående. Senere tilbagemelding fra den ansatte, efter vintersæson, angav betydelig symptombedring efter sanering af sengemiljøet.​

SBMI A/S

CVR: 76491119

Rungstedvej 21

DK-2970 Hørsholm 

​Man-tors: 09-16.30

Fredag: 09-16.00